Beboerråd

Beboerrådet er beboernes mulighed for indflydelse til at sikre det allerbedste kollegieliv både nu men også i fremtiden. Rådet er helt centralt på kollegiet og det er her initiativer og problemer bliver diskuteret. Rådet kan ses som kollegiets midtpunkt og er et godt sted at starte, hvis man gerne vil opleve Nobel Kollegiet og fællesskabet fra sin bedste side.

 

Beboerrådet tager sig af alle de ting der ikke falder ind under "IT-udvalg" og "Fest- og aktivitetsudvalget" og står bl.a. for ny-indkøb af inventar til fælleshus og køkkener såvel som vedligeholdelse af kollegiet i samarbejde med Jens. Regelsættet for kollegiet udarbejdes også her.

 

Kollegiet har en fast og hyggelig håndværkerdag som ligger i den sidste weekend i April (for det meste) - vi gør kollegiet klar til foråret og sommeren. Det er beboerrådet der står for denne dag, hvor vi eksempelvis laver små reparationer, maler baren, finder vores bænke frem og giver dem olie - eller hvad vi ellers finder nødvendigt.. og selvfølge har vi en sjov aften oven på dagens hårde slid! 


Beboerrådets største årlige arrangementer er beboermøderne (afholdt i fællesskab med forretningsudvalget) som finder sted hvert år i foråret og efteråret. Her melder forretningsudvalget status til de fremmødte beboer og beretter om hvad der er sket i udvalgene. Dette er forment stedet, hvor beboerne uden for rådene kan komme med input til hvad der skal ske på kollegiet, dog er der altid plads til beboere med gode ideer, så bare kom frem med dem (eks. på facebook eller til en af de mange sociale arrangementer). Mødet er også beboerrådets mulighed for at kunne give en bred information til alle kollegiet.

 

Til mødet vælges der hvert år en formand for udvalgene, revisor og en kasser for kollegiet - kasseren og beboerrådsformand sidder også i bestyrelsen for kollegiet. Har man lyst til at deltage i et af kollegiets udvalg, så er der mulighed for at melde sig til kollegiets tre udvalgt. Kollegiets udvalg er en god mulighed til at møde nye mennesker - det er også her at mange af kollegiets sociale aktiviteter tager udspring.

 

Formanden, valgt ved beboermødet 30. April 2020, er Stefan Mundt, 13B1, han kan kontaktes på telefon 23 95 59 61

Information